Senior AI Architect - Digital Engineering Commercial
Med næsten 3.000 medarbejdere er vi en af de største teknologikonsulentvirksomheder i Norden. Kort sagt hjælper vi mennesker med at skabe værdi i et kompleks landskab af digital transformation.
twoday er den førende partner inden for digital transformation i Nordeuropa med global tilstedeværelse. Med cirka 3.000 teknologieksperter samarbejder vi med nogle af de mest anerkendte private og offentlige organisationer for at levere banebrydende digitale løsninger. Vores dybe branchekendskab dækker områder som Data & AI, softwareudvikling, digitale oplevelser og forretningsapplikationer. Vores team opererer i hele Norden og Litauen og vi understøtter over 8.000 kunder i deres digitale transformationsrejse.
Senior AI Architect
København eller Aarhus
Om rollen
Som Senior AI Architect får du en vigtig rolle i at designe løsninger, skabe struktur i projekterne og sikre kvaliteten, når AI bliver en integreret del af softwareudviklingen hos vores kunder. Du arbejder både strategisk og teknisk – fra tidlige behovsafklaringer til design af arkitektur og facilitering af de første proof‑of‑concepts.
Vi anvender metoder, hvor AI‑agenter kan understøtte dele af udviklingsprocessen, og hvor specifikationer, krav og governance bliver endnu vigtigere end i traditionel udvikling. Din opgave er at sikre, at disse rammer er tydelige, realistiske og værdiskabende.
Dine ansvarsområder
Designe AI‑arkitektur og sikre integration i kundens eksisterende landskab.
Lede tekniske forløb, workshops og sprintaktiviteter i tæt samarbejde med kunder.
Strukturere krav, specifikationer og afklaringer, så AI‑drevne processer fungerer i praksis.
Være faglig sparringspartner for ingeniører og udviklere samt drive kvalitet og governance.
Medvirke til at modne twodays tilgang til AI‑baseret softwareudvikling.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med arkitektur, softwaredesign og AI‑teknologier.
Du kan tage lead‑rollen i komplekse tekniske dialoger.
Du har stærk forretningsforståelse og evnen til at skabe struktur i komplekse problemrum.
Du kommunikerer tydeligt med både teknik, ledelse og kunder.
Hvorfor twoday?
Twoday er i fuld gang med at udbygge sin AI‑kapacitet, og du bliver en nøgleperson i denne udvikling. Du får mulighed for at forme både projekter og praksis – og blive en af de tunge profiler, der sætter retningen i et område, der er i hastig vækst og høj efterspørgsel.
Derudover:
Ansvar og karriereudvikling: Vi tilbyder tydelige karriereveje – uanset om du vil fokusere på ledelse, teknologi, arkitektur, faglig specialisering eller tværgående roller
Fleksibilitet: Vi prioriterer autonomi, tillid og en sund work-life balance
Attraktive fordele: Konkurrencedygtig løn, fordelagtige pensions- og forsikringsaftaler samt mulighed for medeje – allerede 40 % af medarbejderne er medejere
Et sted, hvor man trives: Vores medarbejdere bliver i gennemsnit 8 år – et stærkt tegn på, at twoday er en god arbejdsplads
Indflydelse: Mulighed for at gøre en reel forskel for kunders infrastruktur, sikkerhed og forretning
Kompetente kolleger: Bliv en del af et dedikeret og innovativt team af IT-professionelle
Løbende udvikling: Adgang til kurser og professionel opkvalificering
Sådan ser rekrutteringsprocessen ud
Screening – Vores Talent Acquisition-team vurderer din ansøgning
Første samtale – Kompetencebaseret samtale, online eller fysisk
Endelig samtale – Uddybende dialog med ansættende leder og en seniorprofil, afholdes fysisk på kontoret
Endelig konklusion – du får information om sidste del af processen.
Hvad kan vi tilbyde?
twoday har moderne kontorer på 30 lokationer i Norge, Sverige, Danmark, Finland og Litauen. Vi har et stærkt og unikt socialt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere. Hvis du er den rette kandidat, vil du få en central rolle med spændende udviklingsmuligheder i en international og innovativ koncern med spændende produkter og ydelser inden for teknologi og software. Du får desuden fleksibilitet til at arbejde fra et af vores hovedkontorer i Oslo, Stockholm, København, Helsinki eller Vilnius i ny og næ.
Diversitet & Inklusion
Opfylder du ikke alle kravene? Undersøgelser viser, at kvinder og andre minoritetsgrupper oftere undlader at søge en stilling, hvis de ikke kan sætte kryds ved samtlige punkter. Vi arbejder målrettet med at skabe en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads. Hvis du er begejstret for denne rolle, men din erfaring ikke matcher alle krav, opfordrer vi dig alligevel til at søge.
- Department
- Digital Engineering
- Lokationer
- Aarhus, Søren Frichs Vej, København, Pakhus 47
- Remote-status
- Hybrid