Senior UX Developer
Vi er twoday, en international virksomhed med mere end 2.700 mennesker, der ønsker at gøre en forskel. Hver dag udvikler vi virkelig nyttige løsninger, der gør folks dagligdag lidt lettere.
twoday er den førende digitale transformationspartner i Nordeuropa med en global tilstedeværelse. Med cirka 3.000 teknologer samarbejder vi med de mest beundrede private og offentlige organisationer for at levere banebrydende digitale løsninger. Vores dybe brancheekspertise omfatter Data & AI, softwareudvikling, digitale oplevelser og forretningsapplikationer. Vores team, der opererer i hele Norden, Litauen og Dubai, genererede en omsætning på 280 millioner euro i 2023. Vi betjener over 8.000 kunder og understøtter deres digitale transformationsrejser.
Senior UX Designer hos Twoday - skab digitale oplevelser, der gør en forskel
Er du skarp til at drive designprocesser og omsætte indsigter til værdiskabende koncepter og løsninger? Trives du i krydsfeltet mellem forretning, design og teknologi? Så er du måske vores nye Senior UX Designer.
Om rollen
Du spiller en afgørende rollen når retning, ambition og muligheder skal defineres, og hvor der ofte er mange interessenter og uklare problemstillinger. Du planlægger og faciliterer forløb, workshops og bruger både klassiske metoder, data og AI understøttede værktøjer til at skabe indsigt, overblik og fremdrift.
Du skaber retning og tryghed med god kommunikation og evnen til at gøre komplekse valg enkle og velbegrundede. Det er naturligt for dig at arbejde tværfagligt, og at inddrage de rette stakeholders i processen, for at få truffet beslutninger og skabt fremdrift.
Du anvender prototyper til at konkretisere og validere koncepterne, og arbejder med andre designere og udviklere i forbindelse med realiseringen af løsningerne.
Dine opgaver
I rollen kommer du blandt andet til at:
Indsamle og analysere indsigter både kvalitativt og kvantitativt for at afdække bruger- og forretningsbehov
Anvende AI aktivt i arbejdet med analyse, syntese og definere hypoteser
Kortlægge kunderejser, serviceflows på tværs af kanaler og systemer
Facilitere ideation, skabe strategiske retninger og udvikle digitale koncepter
Omsætte koncepter til flows, prototyper og designleverancer, der er klar til validering og udvikling
Arbejde rutineret i Figma med designsystemer og komponenter
Bruge Figma Make, Loveable eller Cursor til prototyping for at accelerere læring og afklaring
Hvad forventer vi af dig
Vi forestiller os, at du:
Har minimum 5 års erfaring fra bureau eller konsulenthus
Arbejder metodisk og struktureret uden at miste tempo eller kvalitet
Tager ejerskab og samarbejder tæt med kunder og kolleger på tværs af fagligheder og interesser
Kan omsætte strategi, indsigt og tekniske krav til klare anbefalinger
Er rutineret bruger af Figma og kan omsætte idéer til konkrete leverancer
Eksperimenterer med og anvender AI som en naturlig del af dit UX arbejde
Skal det være os
Hos Twoday bliver du en del af et af Nordens største IT konsulenthuse, med et stærkt tværfagligt miljø, hvor vi arbejder med digitale løsninger, der er forretningskritiske og ambitiøse.
Du får indflydelse på faglig retning og metoder. Samtidig får du plads til at udvikle dine kompetencer og udforske nye måder at arbejde på.
Du vælger selv, om din hverdag primært foregår på kontoret i København, Aarhus eller Herning. Hjemmearbejde er muligt, afhængigt af opgaver og kundesamarbejde. Det vigtigste for os er, at det fungerer i praksis.
Derudover tilbyder vi:
Faglig udvikling gennem sparring og inspirationsmøder
Et arbejdsliv i balance med stor fleksibilitet
En attraktiv frokostordning
Løn efter kvalifikationer
- Department
- Digital Experiences
- Lokationer
- Aarhus, Søren Frichs Vej, Herning, Haraldsgade, København, Pakhus 47