Team Lead - Microsoft Azure Cloud & Security
Med næsten 3.000 medarbejdere er vi en af de største teknologikonsulentvirksomheder i Norden. Kort sagt hjælper vi mennesker med at skabe værdi i et kompleks landskab af digital transformation.
twoday er den førende partner inden for digital transformation i Nordeuropa med global tilstedeværelse. Med cirka 3.000 teknologieksperter samarbejder vi med nogle af de mest anerkendte private og offentlige organisationer for at levere banebrydende digitale løsninger. Vores dybe branchekendskab dækker områder som Data & AI, softwareudvikling, digitale oplevelser og forretningsapplikationer. Vores team opererer i hele Norden og Litauen og vi understøtter over 8.000 kunder i deres digitale transformationsrejse.
Vil du stå i spidsen for et stærkt Azure-team og samtidig have hænderne i gryden i spændende projekter?
Vi søger en erfaren Team Lead, der kombinerer personaleledelse med teknisk ekspertise. Rollen er som udgangspunkt tiltænkt som halvt ledelse og halvt konsulentarbejde – perfekt til dig, der både vil udvikle mennesker og levere løsninger i topklasse.
Du bliver ansvarlig for at drive og udvikle et team af dygtige Azure-specialister. Du sikrer trivsel, kompetenceudvikling og ressourceplanlægning – samtidig med at du selv indgår i kundeprojekter.
Dine primære ansvarsområder
Ledelse
Coache og udvikle teamet, sikre vidensdeling og best practices.
Være med til rekruttering og onboarding af nye konsulenter.
Drive strategiske initiativer og være bindeled til ledelsen.
Konsulentarbejde
Yde ekspertbistand inden for Microsoft Azure, med særlig fokus på Infrastructure as Code, Azure Network, governance, sikkerhed, cloud-transformation og DevOps-løsninger
Designe, implementere og vedligeholde infrastruktur og sikkerhedsprotokoller samt best practices i Azure-miljøer
Rådgive kunder om Azure-arkitektur, sikkerhed og governance.
Samarbejde tæt med kunder for at forstå behov og skræddersy løsninger i Azure
Holde dig ajour med nye funktioner og trends inden for Microsoft Azure
Dokumentere og rapportere strategier, implementeringer og performance-målinger
Undervise og vejlede junior-konsulenter og kundeteams i best practice inden for Microsoft Azure
Kvalifikationer
Det er en fordel, at du har haft ledererfaring.
Minimum 5 års erfaring som IT-konsulent med fokus på Microsoft Azure og cloud-infrastruktur
Trives med at kombinere ledelsesansvar med teknisk arbejde.
Stærke kommunikationsevner og evne til at skabe relationer.
Forstår forretningens behov og kan omsætte dem til tekniske løsninger.
Indgående kendskab til Microsoft Azures funktioner, inkl. Infrastructure as Code (IaC), Azure Network, governance, sikkerhed og DevOps
Erfaring med migrationer og CI/CD-pipelines
God forståelse for cloud-sikkerhed og best practices
Flydende dansk og engelsk er et krav pga. kundebehov samt tværsamarbejde i vores andre afdelinger i Norden.
Hvorfor vælge twoday?
Ansvar og karriereudvikling: Vi tilbyder tydelige karriereveje – uanset om du vil fokusere på ledelse, teknologi, arkitektur, faglig specialisering eller tværgående roller
Fleksibilitet: Vi prioriterer autonomi, tillid og en sund work-life balance
Attraktive fordele: Konkurrencedygtig løn, fordelagtige pensions- og forsikringsaftaler samt mulighed for medeje – allerede er 40 % af medarbejderne medejere
Et sted, hvor man trives: Vores medarbejdere bliver i gennemsnit 8 år – et stærkt tegn på, at twoday er en god arbejdsplads
Indflydelse: Mulighed for at gøre en reel forskel for kunders infrastruktur, sikkerhed og forretning
Kompetente kolleger: Bliv en del af et dedikeret og innovativt team af IT-professionelle
Løbende udvikling: Adgang til kurser og professionel opkvalificering
Sådan ser rekrutteringsprocessen ud
Screening – Vores Talent Acquisition-team vurderer din ansøgning
Første samtale – Kompetencebaseret samtale, online eller fysisk
Endelig samtale – Uddybende dialog med ansættende leder og en seniorprofil, afholdes fysisk på kontoret
Tilbud – Hvis du bliver valgt, får du et tilbud fra os og information om næste skridt
Hvad kan vi tilbyde?
twoday har moderne kontorer på 30 lokationer i Norge, Sverige, Danmark, Finland og Litauen. Vi har et stærkt og unikt socialt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere. Hvis du er den rette kandidat, vil du få en central rolle med spændende udviklingsmuligheder i en international og innovativ koncern med spændende produkter og ydelser inden for teknologi og software. Du får desuden fleksibilitet til at arbejde fra et af vores hovedkontorer i Oslo, Stockholm, København, Helsinki eller Vilnius i ny og næ.
Diversitet & Inklusion
Opfylder du ikke alle kravene? Undersøgelser viser, at kvinder og andre minoritetsgrupper oftere undlader at søge en stilling, hvis de ikke kan sætte kryds ved samtlige punkter. Vi arbejder målrettet med at skabe en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads. Hvis du er begejstret for denne rolle, men din erfaring ikke matcher alle krav, opfordrer vi dig alligevel til at søge.
- Department
- Cloud Platforms & Security
- Lokationer
- København, Pakhus 47
- Remote-status
- Hybrid